Trækisten, som husede denne begravelse fra 12-1300-årene, bestod af to kraftige egeplanker, men den sydlige er her fjernet. Plankerne blev holdt sammen af tolv spinkle kæppe, nok af hassel. Denne form for kiste, som kan minde om både en rist eller en seng, rummer måske en symbolsk hentydning til forestillingen om skærsilden. Det forventes, at kisten vil kunne årringsdateres og således datere gravlæggelsen præcist.
Vi nærmer os nu bunden af den højmiddelalderlige kirkegård, som omkring år 1225 rykkede ind på det areal, vi undersøger. Omkring 500 begravelser er indtil videre registreret, og de spreder sig i tid nogenlunde jævnt over perioden 1225-1738. Den kommende antropologiske undersøgelse vil bringe os helt tæt på middelalderens ripensere.
Begravelserne fra 1200-årene ligger i fugtige kulturlag, som bevarer træ godt. I flere tilfælde har hele kister været bevaret i jorden. Plankekister er det mest almindelige, og både rektangulære og trapezformede er fundet i udgravningen. De fleste er sømmet sammen.
Der er også fundet en række tremmekister. De består af to sideplanker, der holdes sammen af en række rundstokke, ofte hasselkæppe, som danner en bund, den afdøde hviler på. Tremmekisterne findes også med en bund dannet af mindre tværgående planker lig moderne sengebunde. Måske er baggrunden for kistetypen, at graven har skullet minde om en seng. Der er dog også den mulighed, at tremmerne har skullet minde om en rist og således være en symbolsk henvisning til skærsilden.
Opholdet i jorden har deformeret den trapezformede tremmekiste en smule. Bunden udgøres af spinkle planker af dimension som moderne sengelameller. Ved optagningen viste det sig, at kisten var et stykke omhyggeligt snedkerarbejde med forsænkede samlinger mellem bundplanker og sider.
Højmiddelalderens overklasse af riddere, borgere og gejstlige foretrak at lade sig begrave i murede kister. I udgravningen ved Domkirken har vi indtil videre kun fundet murede kister af teglsten. De fleste er trapezformede, og nogle er udstyret med markeret hovedrum. De murede grave var forseglet af et kraftigt trælåg, som betød, at graven i mange år efter gravlæggelsen forblev jordtom. Lejlighedvis er disse hulrum i jorden blevet fyldt af nedstrømmende vand, som har kunnet flytte en smule på den dødes knogler. Det fænomen kan også ses på tremmekisten ovenfor, som også har haft et holdbart trælåg. Det er årsagen til ryghvirvlernes rodede placering.
Velbevaret muret grav med hovedniche. Tre skifter høj og opført af gule og røde munkesten lagt i kalkmørtel. De gule sten er usædvanlige i Ribe, og må være kommet til byen udefra. Af selve begravelsen var desværre ikke meget bevaret. Den var ødelagt af fundamentet til en meget yngre støttepille på Domkirkens processionsgang.
