Måske en idé til en kommende anti-rygnings-kampagne?
Blandt de mange begravelser fremkom i sidste uge udgravningens første kvindelige ryger!
Tobakken kom til Europa i kølvandet på Columbus’ opdagelse af Amerika, men vi skal frem til Chr. IV’s tid før brugen af tobak for alvor slog igennem i Danmark. Man røg dengang af kridtpiber fremstillet af hvidbrændende pibeler, som i stor stil blev importeret fra hovedsagelig Nederlandene. Byen Gouda var kendt for sin store pibeproduktion. I 1600-årene, hvor tobaksprisen endnu var høj, var pibehovederne tilsvarende små, mens pibehovederne senere voksede i størrelse i takt med prisernes relative fald. Rester af kridtpiber er hyppige fund i lag fra 16- og 1700-årene, og ofte er de de eneste overlevende spor efter tobaksrygning.
Men på særlig flittige rygere førte nydelsen af tobak – sikkert blandt meget andet – til permanente spor på tandsættet. Det kendes i en række tilfælde fra den første udgravning på Lindegaarden i 2008-09. Hvor man bed om pibestilken, blev tænderne slidte, og til sidst var der slebet et kuglerundt hul mellem tandrækkerne. Herefter kunne man placere kridtpiben i den anden side af munden og ryge videre i fin stil indtil et hul var slebet også i denne side. I et enkelt tilfælde har en ryger herefter placeret piben lige midt i munden, og vedkommende endte således sine dage med tre cirkelrunde kridtpibehuller i tandsættet. En ægte storryger.
Sådan opstod slidhullerne i tandsættet.
Disse arkæologisk udgravede rygertænder har alle indtil nu siddet i munden på mænd, som indtil det 20. århundrede udgjorde den overvejende majoritet af rygerne. Men at tobak også i datidens Ribe blev røget af i hvert fald nogle kvinder, fremkom der bevis for i sidste uge.
Her afdækkedes en grav, hvor der rundt om kraniet fandtes en række knappenåle, som må have holdt et tærklæde eller hovedlin. Knappenålene findes kun i kvindegravene og også dette skelet har typiske kvindelige træk. Selve kisten var rådnet bort, men kistens udstyr i form af kisteplade, greb og bæreringe var bevaret. På kistepladen kunne dødsåret 1712 endnu læses, og den veludstyrede kiste tyder på, at den gravlagte har tilhørt byens borgerskab.
I takt med, at kraniets tænder blev forsigtigt afdækket, fremkom ikke blot ét, men to huller efter kridtpiber i tandsættet, og vi må stå overfor noget så usædvanligt som en storrygende ripensisk kvinde død i 1712. Hvorvidt denne vane var årsagen til, at skelettet i øvrigt var dårligt bevaret må fremtidige undersøgelser afgøre. Men det var altså ikke kun mænd, som nød at “drikke tobak” som man sagde dengang.
Et udsnit af de indtil nu registrerede begravelser i udgravningen. Den rygende kvinde lå i processionsgangen lidt øst for det område, som ses på billedet.
