Vi har nu nået et niveau, hvor kulturlagene er mere eller mindre vandmættede, og bevaringsforholdene for træ bliver bedre og bedre i takt med, at vi kommer nedad.
Det kan man se på billederne nedenunder, som i tilfældig rækkefølge viser afdækningen af en velbevaret trapezformet trækiste, måske fra 1300-årene, som indeholdt et barn på ca. 13 år.

Det spændende fund betragtes af Mikkel Kirkedahl Nielsen, Helene Agerskov Madsen, Maria Knudsen og Malene Nielsen

Først rensede Maria og Michael gravene frem. I forgrunden et velbevaret kistelåg, i baggrunden en såkaldt muret grav.

De to grave er her renset frem. Trækisten er yngre end den murede grav.

Da vi løftede kistelåget af, mødte dette syn os. Den jordtomme kiste stod fyldt med blågrønligt, klart vand, hvori man anede et skelet på kistebunden. Ligheden med et kunstværk af Damien Hirst må være tilfældig.
Like this:
Be the first to like this post.
This entry was posted on 6. oktober 2011 at 17:03 and is filed under Ikke kategoriseret. Du kan følge alle kommentarer på dette indlæg via RSS 2.0-feed
Du kan skrive en kommentar, eller sende en trackback fra din egen blog.
6. oktober 2011 kl. 19:02 |
Cool ! Dendro?
6. oktober 2011 kl. 19:22 |
Nej, det tror jeg ikke. Det er fyr, og jeg regner med, at kisten skal konserveres.
7. oktober 2011 kl. 09:08 |
Sikke et fantastisk fund – det ligner næsten bevaringsforholdene ved Rathausmarkt udgravningen i Slesvig.
7. oktober 2011 kl. 14:17 |
Ikke helt endnu, men vi håber, der kommer flere fine kister som denne. Der var dog hverken hår- eller vævsrester tilbage, men vandet i kisten havde en blågrøn, Damien Hirst-agtig farve. En stor oplevelse.
8. oktober 2011 kl. 15:06 |
Feeedt, men en skam vi kom forbi en uges tid for tidligt!
10. oktober 2011 kl. 23:32 |
Jeg ville så gerne have set det her.
Håber I alle sammen har det godt og håber snart vi ses.
11. oktober 2011 kl. 18:06 |
Der kommer nok også andet godt, som du måske får at se…
23. november 2011 kl. 20:45 |
Sådan noget kunne jeg også godt tænke mig til afveksling for al administrationen!!!