Nyhedsbrev 4. december 2008

Nyt fra den arkæologiske udgravning på Lindegården

– brandtomten syd for Ribe Domkirke

 Fra tidligt i udgravningsforløbet stod det klart, at der midt i feltet stod rester at et meget gammelt teglstenshus. Ruinen var delvis skjult under resterne af en stor kannikegård opført i 1300-årene samt Domkirkens processionsgang. Resterne af disse er nu fjernet, og den ældre ruin vokser frem fra glemslen i takt med, at de forseglende lag fjernes. 

Murværk fra det gamle teglstenshus blev genanvendt i senere byggerier, og undgik således nedrivning.

Murværk fra det gamle teglstenshus blev genanvendt i senere byggerier, og undgik således nedrivning.

 

Der er tale om et af de ældste teglstensbyggerier i Danmark. Fundene tyder på, at huset er nedrevet, allerede mens Valdemar Sejr (1202-41) var konge. Huset er altså bygget, mens Domkirken endnu var en byggeplads.

 Ruinen måler 7 x 10 m, og de ekstremt velbevarede mure står i op til 2½ meters højde. De er ikke opført af munkesten, men små tegl omtrent på størrelse med dem, man bruger i dag. Dette stenformat vender op og ned på den hidtidige viden om teglstensarkitektur i Danmark.

I bygningen ses rester af to særprægede nicher samt en bred døråbning, som på et tidspunkt er tilmuret med tufsten. Mur-teknikken tyder på, at håndværkerne ikke tidligere har arbejdet med tegl, men nærmere er hentet fra byggepladsen ved Domkirken, hvor der primært anvendtes tufsten.

 I teglstenshuset har indgået fornemme bygningsdetaljer af importeret mørkgrå kalksten, nok stammende fra egnen omkring Namur i det nuværende Belgien. Når nedbrydningslagene inde i bygningen bliver udgravet til januar, vil der givetvis fremkomme flere informationer om bygningens arkitektoniske udstyr.

I bygningen ses rester af to særprægede nicher samt en bred døråbning, som på et tidspunkt er tilmuret med tufsten. Mur-teknikken tyder på, at håndværkerne ikke tidligere har arbejdet med tegl, men nærmere er hentet fra byggepladsen ved Domkirken, hvor der primært anvendtes tufsten.

Teglstensmurværk fra 1100-årene bevaret i 2½ meters højde er ikke hverdagskost i dansk arkæologi

 Og hvem stod så bag dette fornemme byggeri? Og hvad er der foregået i huset? Bygningens placering og planløsning tyder mest på, at der er tale om en del af Domkirkens kannikekloster. Fra 1100-årene og indtil tidligt i 1200-årene var Domkirkens præsteskab organiseret som i et kloster, og den fundne bygning kan meget vel have været spisesalen – det såkaldte refektorium – muligvis opført efter en historisk omtalt brand i 1176.

 Fra de omgivende kulturlag fra 1100-årene vælter fundene frem. Den kommende tid vil vise, om byens historie på dette sted også vil række ned i 1000-årene.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: