Archive for februar 2012

Dyrespor og barnefødder

13. februar 2012

Et barn har plantet foden i denne teglsten fra første del af 1200-årene. Er det et ulydigt barn, som ikke har kunnet modstå fristelsen til at trykke foden ned i det bløde ler, eller et tavst vidnesbyrd om barfodede børnearbejdere i byens teglværker?

En af udgravningens arkæologer, Mattias Friis, er i øjeblikket forhindret i at grave. Ved fundgennemgangen er han stødt på en række interessante munkesten med spor af både dyr og mennesker, som han her fortæller om.

På grund af den hårde frost har vi de sidste to uger måttet arbejde inden døre. På museets magasin er vi i gang med at behandle det indsamlede materiale fra kirkegårdens mange begravelser. Nogle af de mere pudsige fund stammer fra de murede grave, som længe prægede udgravningsbilledet på Lindegaarden. Det drejer sig om teglsten med aftryk fra både dyr og mennesker. Fundene er ganske vist ikke som sådan sjældne, men de fortæller alligevel hver især en sjov lille historie fra middelalderen.

Den middelalderlige teglproduktion blev påbegyndt i Norditalien tidligt i 1100-tallet og nåede hurtigt til Nordeuropa, og dermed Danmark. I Ribe, hvor man hidtil havde importeret bygningssten fra Rhinområdet, var teglstenen et kærkomment byggemateriale, da den kunne produceres lokalt. Den opgravede klægler skulle blot æltes sammen med sand og vand, hvorefter den egentlige udformning blev foretaget af teglstrygeren. Dernæst skulle lerblokkene tørre inden brændingen, og det var undervejs i denne tørringsproces, at både to- og firbenede væsener mere eller mindre bevidst fik sat deres aftryk i historien.

Aftryk af en mindre hund med velvoksne kløer

De fleste spor stammer fra hunde, som også i middelalderen var et populært tamdyr. I de øvre sociale lag var det smart at have en skødehund, men også mynden var eftertragtet. Det er dog næppe disse arter der har sat deres aftryk. De fleste hunde blev holdt som jagt-, vagt-, eller hyrdehunde, og mange har været mere eller mindre frit omstrejfende både i byerne og på landet. Aftryk af hundedyr kan skelnes fra kattedyrenes ved, at de to midterste tæer er samlet lige sammen, man kan ‘tegne’ et X imellem tæerne på tværs af aftrykket, og der vil oftest være aftryk efter kløerne. Det fineste hundeaftryk stammer fra graven K1494, hvor alle fire poter ses på samme sten.

Vistnok to kattepoter

Katten kom til Danmark noget senere end hunden, og først i middelalderen blev den for alvor almindelig pga. sine gode evner som musejæger. To aftryk på en sten fra graven K1332 er noget utydelige, men stammer sandsynligvis fra en kat. De to forreste tæer er modsat hundens en smule forskudt i forhold til hinanden, og som oftest er kløerne ikke synlige. Den bagerste trædepude som normalt sikkert vil kunne identificere et katteaftryk er på stenen desværre ret utydelig.

Og her er det vist en gris, der er sluppet ind i tørreladen.

Grisen var et frit omstrejfende dyr både på land og i by. Det meste af året skaffede de egen føde og passede sig selv. De var dog ikke velkomne alle steder – således har kirkegården ved Lindegaarden haft en færist i flere omgange for at forhindre grisene i at omrode den indviede jord. Et enkelt aftryk på en sten fra graven K1512 stammer fra en gris.

Det hændte også at mennesker satte aftryk på stenene. Oftest er der tale om fingeraftryk sat under håndtering af lerblokkene, hvor man i dag kan få aftrykkene til at passe med egen hånd ved at prøve sig frem. I et par tilfælde har vi været så heldige også at finde aftryk af bare barnefødder. Man kan stadig levende forestille sig fristelsen til at spadsere en tur henover en hel flade med nystrøgne tegl. Man kan dog også spørge sig selv, om disse bare barnefødder måske i stedet kan være et af de få arkæologiske spor efter en samfundsgruppe, som ellers ikke har efterladt mange spor, nemlig de fattige børnearbejdere.?

Status på udgravningen – februar 2012

8. februar 2012

De første grave, som fra o. år 1225 anlagdes på den højmiddelalderlige kirkegård, var murede grave. Her ses de tømt for indhold.

Efter godt 10 måneders udgravning har vi nu arbejdet os ned gennem ca. 3 meter kulturlag, og bevæget os i tid fra 1800-årene og ned til 1100-årene. Vi har afsluttet undersøgelsen af domkirkegårdens middelalderlige og og efterreformatoriske faser, og indtil videre er 535 begravelser registreret. Alle skeletterne er blevet transporteret til museets magasin, hvor de i øjeblikket bliver vasket og underkastet nærmere antropologiske undersøgelser. Dette arbejde munder ud i en samlet rapport over skeletternes køn, alder, samt eventuelle sygdomstegn og andre særtræk.

Undersøgelsen af de mange begravelser har givet et væld af informationer om gravskik og kisteformer i ældre tid. Der er også sikret en hel del dendrokronologiske prøver, som forhåbentlig vil give nogle præcise årringsdateringer af kisterne.

Vi skal nu i gang med at udgrave kulturlagene under de middelalderlige begravelser. De indeholder bebyggelsesspor fra 1000- og 1100-årene samt enkelte nedgravede anlæg fra senere tider, bl.a. et par latriner fra 1200-1300-årene. En af disse latriner, bestod af to tønder, helt omviklet med vidjer på ydersiden, som var sat ovenpå hinanden. I bunden af latrinet er fundet en velbevaret træspand, som forventes at skulle konserveres.

Højmiddelalderlig latrintønde. I bunden anes en bødkret spand.

Der er i de organiske lag under kirkegården allerede gjort flere flotte fund, bl.a. en skivefibel fra o. år 1100. Fiblen har på forsiden et kors med halvcirkler ved korsenderne. På bagsiden ses spor af påloddet nålehæfte. Helt lignende fibler kendes fra Varde og Rynkeby på Østfyn. Lignende skiveformede fibler, ofte i billige materialer, var meget udbredte i ældre middelalder.

Skivefibel med korsmotiv fundet med metaldetektor i de organiske kulturlag under domkirkens middelalderlige begravelser.

Udgravningsarbejdet er midlertidigt stoppet pga. den hårde frost, men vil blive genoptaget så snart vi kan komme i jorden igen.

Kyndelmisse slår sin knude.