Dyrespor og barnefødder

Et barn har plantet foden i denne teglsten fra første del af 1200-årene. Er det et ulydigt barn, som ikke har kunnet modstå fristelsen til at trykke foden ned i det bløde ler, eller et tavst vidnesbyrd om barfodede børnearbejdere i byens teglværker?

En af udgravningens arkæologer, Mattias Friis, er i øjeblikket forhindret i at grave. Ved fundgennemgangen er han stødt på en række interessante munkesten med spor af både dyr og mennesker, som han her fortæller om.

På grund af den hårde frost har vi de sidste to uger måttet arbejde inden døre. På museets magasin er vi i gang med at behandle det indsamlede materiale fra kirkegårdens mange begravelser. Nogle af de mere pudsige fund stammer fra de murede grave, som længe prægede udgravningsbilledet på Lindegaarden. Det drejer sig om teglsten med aftryk fra både dyr og mennesker. Fundene er ganske vist ikke som sådan sjældne, men de fortæller alligevel hver især en sjov lille historie fra middelalderen.

Den middelalderlige teglproduktion blev påbegyndt i Norditalien tidligt i 1100-tallet og nåede hurtigt til Nordeuropa, og dermed Danmark. I Ribe, hvor man hidtil havde importeret bygningssten fra Rhinområdet, var teglstenen et kærkomment byggemateriale, da den kunne produceres lokalt. Den opgravede klægler skulle blot æltes sammen med sand og vand, hvorefter den egentlige udformning blev foretaget af teglstrygeren. Dernæst skulle lerblokkene tørre inden brændingen, og det var undervejs i denne tørringsproces, at både to- og firbenede væsener mere eller mindre bevidst fik sat deres aftryk i historien.

Aftryk af en mindre hund med velvoksne kløer

De fleste spor stammer fra hunde, som også i middelalderen var et populært tamdyr. I de øvre sociale lag var det smart at have en skødehund, men også mynden var eftertragtet. Det er dog næppe disse arter der har sat deres aftryk. De fleste hunde blev holdt som jagt-, vagt-, eller hyrdehunde, og mange har været mere eller mindre frit omstrejfende både i byerne og på landet. Aftryk af hundedyr kan skelnes fra kattedyrenes ved, at de to midterste tæer er samlet lige sammen, man kan ‘tegne’ et X imellem tæerne på tværs af aftrykket, og der vil oftest være aftryk efter kløerne. Det fineste hundeaftryk stammer fra graven K1494, hvor alle fire poter ses på samme sten.

Vistnok to kattepoter

Katten kom til Danmark noget senere end hunden, og først i middelalderen blev den for alvor almindelig pga. sine gode evner som musejæger. To aftryk på en sten fra graven K1332 er noget utydelige, men stammer sandsynligvis fra en kat. De to forreste tæer er modsat hundens en smule forskudt i forhold til hinanden, og som oftest er kløerne ikke synlige. Den bagerste trædepude som normalt sikkert vil kunne identificere et katteaftryk er på stenen desværre ret utydelig.

Og her er det vist en gris, der er sluppet ind i tørreladen.

Grisen var et frit omstrejfende dyr både på land og i by. Det meste af året skaffede de egen føde og passede sig selv. De var dog ikke velkomne alle steder – således har kirkegården ved Lindegaarden haft en færist i flere omgange for at forhindre grisene i at omrode den indviede jord. Et enkelt aftryk på en sten fra graven K1512 stammer fra en gris.

Det hændte også at mennesker satte aftryk på stenene. Oftest er der tale om fingeraftryk sat under håndtering af lerblokkene, hvor man i dag kan få aftrykkene til at passe med egen hånd ved at prøve sig frem. I et par tilfælde har vi været så heldige også at finde aftryk af bare barnefødder. Man kan stadig levende forestille sig fristelsen til at spadsere en tur henover en hel flade med nystrøgne tegl. Man kan dog også spørge sig selv, om disse bare barnefødder måske i stedet kan være et af de få arkæologiske spor efter en samfundsgruppe, som ellers ikke har efterladt mange spor, nemlig de fattige børnearbejdere.?

Reklamer

En kommentar to “Dyrespor og barnefødder”

  1. Danhostel Ribe Says:

    Mens I selvfølgelig glæder jer til tøvejr og flere fund (det gør vi også) – men i mellemtiden nyder vi, at der bliver tid til lidt flere oplysninger på jeres blog. Vi følger spændte med ind i 2012:-)
    Måske kan der også blive tid til en opdatering på oplysninger om Ribes runesten? Held og lykke med at finde det endelige bevis på Ansgars kirke, resten af runestenen mm

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: