Kongen

ASR13x1148. Hovedet af en konge hugget i granit.

Kulturlagene i udgravningen har afgivet endnu et spektakulært fund. Denne gang er der tale om et gådefuldt stykke romansk stenskulpur, som så vidt vides savner nære paralleller i det kendte danske materiale. Det er ellers ret omfattende.

Motivet er der ingen tvivl om. Det er en konge, hvis værdighed fremgår af hans krone, der prydes af et kraftigt ligearmet kors. På kronens ramme anes tre tilsyneladende rudeformede fremspring, som vel skal illudere ædelsten. Personens køn er markeret af et langt, nedhængende overskæg, som var populært i den romanske periode.

Den bevarede højde er 21 cm og bredden er 20 cm.

Helt usædvanligt er der tale om et stykke friskulptur, hvor også kongens baghoved har været hugget helt fri af den langt større sten, som hovedet oprindelig sad på. Man må nok forestille sig, at kroppen har gået i ét med en større bygningssten, således, at kun hovedet har været helt frit.

Det er åbenlyst, at kongen har fået en ublid medfart. Næsen mangler og må næsten være slået af, før selve hovedet blev skilt fra kroppen. I betragtning af, at skulpturen har været næsten ny, da den havnede i jorden, kunne det tolkes i retning af, at der er tale om bevidst skændet kongefremstilling. Hvis det er korrekt kan man nok udelukke, at der er tale om et kristusbillede.

Hvilken bygningsdel, denne fornemme sten har indgået i, kan man kun gisne om. På Viuf kirke i nærheden af Kolding indgår i apsissoklen en sten med et kristusrelief. Måske har vores kongehoved indgået i en lignende sammenhæng, og hvis det har været tilfældet, er den et sandsynligt forbillede for stenen i Viuf.

Kongehovedet blev fundet i lagene afsat i slippen Ryk Ind lige syd for Domkirken. Det lå tre meter under den nuværende overflade i lag, som næppe kan være yngre end 1100-årenes midte. De fortsatte undersøgelser vil bringe nyt om dateringen af fundsammmenhængen, men indtil videre ser det altså ud til, at kongestenen ikke har indgået i det nuværende domkirkebyggeri, men i stedet prydet den første stenkirke på stedet, bisp Thures Domkirke, fuldført før 1134.

En mulig tolkning af kongehovedet kunne være, at der er tale om Kong Niels, som i 1134 efter nederlaget ved Fodevig i Skåne blev dræbt af borgerne i Slesvig. Kong Niels havde tætte bånd til Ribe og holdt i 1127 sin søn Magnus’ bryllup i den stenkirke, som hans allierede, biskop Thure, lod opføre. Heri kan kongebilledet have siddet. Niels efterfulgtes på tronen af Erik Emune, som også indsatte en sig venlig stemt biskop i Ribe. Da Erik Emune dør i 1137 begraves han i Ribe Domkirke, og dette magtskifte kan være baggrunden for, at en fremstilling af kong Niels mistede hovedet, som efterfølgende blev smidt i smudslagene i slippen Ryk Ind.

 

ASR13x1148. Kongehovedet set fra siden. Næsen er hugget af.

Advertisements

3 kommentarer to “Kongen”

  1. Lina Bjermqvist Says:

    Finns det paralleller med de skulpturerade huvudena av en eventuell kung och drottning i Vä kyrka utanför Kristianstad, Skåne?

  2. Jan Eskildsen (@TilKilderne) Says:

    Hvad er kilden til, at Magnus blev gift i den kirke?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: