Archive for the ‘Nyhedsbreve’ Category

Nu går vi i gang igen

28. februar 2011

Nyhedsbrev 28. februar 2011

Nyt fra den arkæologiske udgravning på Lindegården

– brandtomten syd for Ribe Domkirke

Når frosten er gået af jorden rykker arkæologerne igen ind på grunden syd for Ribe Domkirke. Men først skal der etableres en spunsvæg ud mod Sønderportsgade – et projekt udviklet i samarbejde med rådgivervirksomheden Orbicon. Samme firma har stået for en undersøgelse af jordbundsforholdene i forhold til de omkringliggende bygninger med henblik på at sikre, at der ikke vil kunne ske skader på husene under udgravningen.

Når spunsvæggen er på plads indleder vi den egentlige udgravning ved først af fjerne de store mængder sand, som det gamle udgravningsfelt er fyldt op med. I den nordlige del af feltet op mod Domkirken vil vi i løbet af kort tid nå ned til begravelserne på den gamle kirkegård, som gik ud af funktion i 1805. Vi vil komme til at udgrave mange skeletter.

I takt med at vejret forhåbentlig mildnes vil vi skrue op for aktiviteterne, og vi glæder os til at berette om de mange spændende fund og historier, som det næste års undersøgelser vil kaste af sig.

Den første udgravning gav mere end 34.000 fund samt i alt 145 mere eller mindre intakte begravelser. Om nogle af begravelserne kan du læse nærmere i Sydvestjyske Museers årsskrift By, marsk og geest 22 fra 2010.

Snart vil man kunne gense dette syn på grunden syd for Ribe Domkirke

Reklamer

Nyhedsbrev 8. september 2009

8. september 2009

Nyt fra den arkæologiske udgravning på Lindegården  

 brandtomten syd for Ribe Domkirke

Hen over sommeren 2009 har Museet vandsoldet de ældste kulturlag fra udgravningen. Mens vi gravede, blev jordlagene skovlet hver for sig op i store Big Bags, som én for én nu bliver spulet igennem bakkerne med trådnet. Fundmængderne er voldsomme, og i bakkerne er der fundet mønter fra 1000-årene, smykker, perler, kamme, terninger m.m. Den største fundgruppe er som vanligt keramikskår. Mange af disse er fine importskår fra produktionssteder omkring Rhinen, primært af typerne Pingsdorf, Paffrath og Andenne.

De mange sække jord hentes ind til soldning

De mange sække jord hentes ind til soldning

 

I galleriet ovenfor kan du se et lille udsnit af de mange fund fra udgravningen. Størstedelen af fundene er endnu ikke konserverede, og mange flere vil komme til hen over vinteren.

Der vandsoldes

Der vandsoldes

Nyhedsbrev 29. januar 2009

8. september 2009

Nyt fra den arkæologiske udgravning på Lindegården                – brandtomten syd for Ribe Domkirke

 Midt i udgravningen står stadig resterne af et meget gammelt teglstenshus, som er omtalt i det foregående nyhedsbrev. Bygningen er fredet og vil blive bevaret for eftertiden. Kun nedbrydnings- og gulvlagene inde i bygningen mangler endnu at blive udgravet. Forhåbentlig vil der her fremkomme fund, som kan datere opførselstidspunktet nærmere.

I det øvrige felt har udgravningen nu arbejdet sig ned til det oprindelige muldlag, som ligger 3½ m under nuværende gadeniveau. 

Ret overraskende har det vist sig, at området i de tidlige 1100-år husede en civil bebyggelse bestående af et træbygget hus, en række affaldsgruber og en skelmarkering. Dele af træhusets jordgravede vægge i stavkonstruktion var bevaret, og vil sandsynligvis kunne dateres dendrokronologisk. 

Under denne fase findes affaldsgruber, grøfter og kulturlag, som ud fra møntfund synes at høre hjemme i kong Svend Estridsens tid (1047-74). Størstedelen af kulturlagene fra denne og den overliggende fase er taget fra til soldning og vil give et stort fundmateriale.

Et 6-7-årigt barn gravlagt med en kæde af glasperler og en enkelt ravperle. Barnet lå 4½ m under gadeniveau, og er gravlagt engang i tidsrummet 850-1050. Måske en af Danmarks første kristne?
Et 6-7-årigt barn gravlagt med en kæde af glasperler og en enkelt ravperle. Barnet lå 4½ m under gadeniveau, og er gravlagt engang i tidsrummet 850-1050. Måske en af Danmarks første kristne?

P1010001 

Men den virkelige sensation er fundet af indtil videre fire grave, som synes at høre hjemme i tidsrummet 850-1050 e. Kr. De ligger med varierende orienteringer, og alle var overgroet og forseglet af de ældste kulturlag. Måske er vi på sporet af missionæren Ansgars kirke?

Den ene grav indeholdt et barn på 115 cm gravlagt i en sammensømmet trækiste. Om halsen havde barnet haft en perlekæde med 6-7 glasperler, en ravperle og måske meget nedbrudte rester af en sølvblikperle. 

Grav indeholdende en voksen person på ca. 155 cm. Den brune streg rundt om skelettet er rester af nedbrudt træ. Træsporets form tyder på, at kisten har været et stævnstykke fra en stammebåd – en båd fremstillet af en udhulet træstamme.
Grav indeholdende en voksen person på ca. 155 cm. Den brune streg rundt om skelettet er rester af nedbrudt træ. Træsporets form tyder på, at kisten har været et stævnstykke fra en stammebåd – en båd fremstillet af en udhulet træstamme.

 

Den anden grav indeholdt en voksen person på 155 cm gravlagt i, hvad der opfattes som et stævnstykke af en stammebåd. Begravelser i både er et gammelt træk, som peger tilbage mod den førkristne opfattelse af døden som en rejse mod dødsriget. Den tredie grav indeholdt et lille barn på under 85 cm gravlagt i en trækiste. Den fjerde grav er i skrivende stund under udgravning.

 Betydningen af disse gravfund kan næppe overvurderes, selv om dateringerne ikke er helt ligetil. En placering indenfor tidsrummet ca. 850-1050 må dog anses for meget sandsynlig. Der kan være tale om et nøglefund, som vil kunne give væsentlig ny viden om trosskiftet og kristendommens indtog i Danmark og Norden.

Nyhedsbrev 4. december 2008

8. september 2009

Nyt fra den arkæologiske udgravning på Lindegården

– brandtomten syd for Ribe Domkirke

 Fra tidligt i udgravningsforløbet stod det klart, at der midt i feltet stod rester at et meget gammelt teglstenshus. Ruinen var delvis skjult under resterne af en stor kannikegård opført i 1300-årene samt Domkirkens processionsgang. Resterne af disse er nu fjernet, og den ældre ruin vokser frem fra glemslen i takt med, at de forseglende lag fjernes. 

Murværk fra det gamle teglstenshus blev genanvendt i senere byggerier, og undgik således nedrivning.

Murværk fra det gamle teglstenshus blev genanvendt i senere byggerier, og undgik således nedrivning.

 

Der er tale om et af de ældste teglstensbyggerier i Danmark. Fundene tyder på, at huset er nedrevet, allerede mens Valdemar Sejr (1202-41) var konge. Huset er altså bygget, mens Domkirken endnu var en byggeplads.

 Ruinen måler 7 x 10 m, og de ekstremt velbevarede mure står i op til 2½ meters højde. De er ikke opført af munkesten, men små tegl omtrent på størrelse med dem, man bruger i dag. Dette stenformat vender op og ned på den hidtidige viden om teglstensarkitektur i Danmark.

I bygningen ses rester af to særprægede nicher samt en bred døråbning, som på et tidspunkt er tilmuret med tufsten. Mur-teknikken tyder på, at håndværkerne ikke tidligere har arbejdet med tegl, men nærmere er hentet fra byggepladsen ved Domkirken, hvor der primært anvendtes tufsten.

 I teglstenshuset har indgået fornemme bygningsdetaljer af importeret mørkgrå kalksten, nok stammende fra egnen omkring Namur i det nuværende Belgien. Når nedbrydningslagene inde i bygningen bliver udgravet til januar, vil der givetvis fremkomme flere informationer om bygningens arkitektoniske udstyr.

I bygningen ses rester af to særprægede nicher samt en bred døråbning, som på et tidspunkt er tilmuret med tufsten. Mur-teknikken tyder på, at håndværkerne ikke tidligere har arbejdet med tegl, men nærmere er hentet fra byggepladsen ved Domkirken, hvor der primært anvendtes tufsten.

Teglstensmurværk fra 1100-årene bevaret i 2½ meters højde er ikke hverdagskost i dansk arkæologi

 Og hvem stod så bag dette fornemme byggeri? Og hvad er der foregået i huset? Bygningens placering og planløsning tyder mest på, at der er tale om en del af Domkirkens kannikekloster. Fra 1100-årene og indtil tidligt i 1200-årene var Domkirkens præsteskab organiseret som i et kloster, og den fundne bygning kan meget vel have været spisesalen – det såkaldte refektorium – muligvis opført efter en historisk omtalt brand i 1176.

 Fra de omgivende kulturlag fra 1100-årene vælter fundene frem. Den kommende tid vil vise, om byens historie på dette sted også vil række ned i 1000-årene.

Nyhedsbrev 8. oktober 2008

8. september 2009

Nyt fra den arkæologiske udgravning på Lindegården

-brandtomten syd for Ribe Domkirke

Tre måneder inde i udgravningsforløbet befinder arkæologerne sig nu mellem 3 og 4 m under jordoverfladen. Kulturlagene er undersøgt og udgravet ned til et niveau, som svarer til overfladen i 1200-årene. Fra de undersøgte lag og begravelser er sikret et stort fundmateriale. Blandt andet to seglstamper og ca. 20 mønter – indtil videre. 

To begravelser i processionsgangen under udgravning

To begravelser i processionsgangen under udgravning

 

Undersøgelsen af processionsgangen og dens mange begravelser er tilendebragt. Fra de blot ca. 50 m2 af gulvfladen, som ligger indenfor udgravningsfeltet, er der undersøgt og optaget over 100 begravelser. De synes alle at stamme fra bygningens 300-årige levetid fra nok engang i 1400-årene og indtil nedrivningen i 1738.

 Når udgravningen er afsluttet forestår et større analysearbejde, hvor de mange tætliggende skeletters køn, alder og datering vil blive undersøgt

Når udgravningen er afsluttet forestår et større analysearbejde, hvor de mange tætliggende skeletters køn, alder og datering vil blive undersøgt

 

Under processionsgangens begravelser skifter kulturjorden karaktér og bliver mørkere og mere organisk. I denne tunge jord ses rester af foreløbig to murede teglstensgrave, samt andre former for tegl- og stensatte grave, som synes at stamme fra 1200-årene. 

Tidens tand har været hård ved de gamle mure. Engang var alle skifterne vandrette.

Tidens tand har været hård ved de gamle mure. Engang var alle skifterne vandrette.

 

Syd for processionsgangen undersøges fortsat resterne af en kannikegård, hvor en af domkirkens præster boede. Der arbejdes med undersøgelse af gårdens grundmurede hovedbygning, et kompliceret teglstensbyggeri om- og udbygget i 12- og 1300-årene.

Nyhedsbrev 19. august 2008

8. september 2009

Nyt fra den arkæologiske udgravning på Lindegården

– brandtomten syd for Ribe Domkirke

 Efter knap to måneders udgravning har arkæologerne nu bevæget sig omkring to meter ned under overfladen, og overalt i udgravningsfeltet ligger, ruiner, begravelser og kulturlag fra middelalderen blottet. 

De seneste uger har arbejdet koncentreret sig om processionsgangen og de mange begravelser, der er foretaget inde i bygningen helt frem til nedrivningen i 1738. Det har vist sig, at processionsgangen oprindelig havde kraftige støttepiller, og altså har set noget anderledes ud, end den rest af bygningen, der endnu står bevaret.

Der arbejdes med indmåling og undersøgelse af begravelser fra o. år 1700 i processionsgangen.

Der arbejdes med indmåling og undersøgelse af begravelser fra o. år 1700 i processionsgangen.

Desuden tyder foreløbige analyser af bygningsresterne på, at der i processionsgangen indgår betydelige rester af en ældre teglstensbygning med kælder under. Dette byggeri ser ud til at stamme fra den ældre middelalder og var ukendt før udgravningen.

 Ruinen vil i de kommende måneder langsomt vokse frem i takt med, at kulturlagene fjernes, og vil uden tvivl blive emnet for et kommende nyhedsbrev!

 De mange begravelser i processionsgangen har helt udfyldt gulvfladen, der har været tæt belagt med gravsten, men også disse blev fjernet ved den grundige nedrivning i 1738.

Foreløbig plan af processionsgangen og de indtil nu udgravede begravelser. De døde ligger på rad og række, og når de yngste begravelser er fuldt udgravede, vil hele gulvfladen være udfyldt med begravelser. Længere nede venter mange flere skeletter.

Foreløbig plan af processionsgangen og de indtil nu udgravede begravelser. De døde ligger på rad og række, og når de yngste begravelser er fuldt udgravede, vil hele gulvfladen være udfyldt med begravelser. Længere nede venter mange flere skeletter.

De døde blev i de fleste tilfælde gravlagt i kunstfærdigt udstyrede kister med smukke smedede greb og forskellige former for pyntebeslag. Der er tydeligvis ikke tale om fattige, men snarere velstillede borgere. Kommende undersøgelser af skeletterne vil kunne sige meget om de afdødes livsforhold og give et interessant indblik i byborgerskabets sundhedstilstand fra o. år 1700 og bagud i tid.

 De fineste af kisterne var udstyret med kisteplader af jernblik. I flere tilfælde har det været muligt at fremrense smukke spejlmonogrammer foruden et enkelt årstal.

Omridset på en meget korroderet kisteplade er her trukket op med gult. Nederst ses dødsåret: 170… Altså mellem 1700 og 1709.

Omridset på en meget korroderet kisteplade er her trukket op med gult. Nederst ses dødsåret: 170… Altså mellem 1700 og 1709.

Nyhedsbrev 30. juni 2008

8. september 2009

Nyt fra den arkæologiske udgravning på Lindegården

– brandtomten syd for Ribe Domkirke

 Efter syv års tilløb er brikkerne nu faldet på plads for en partiel arkæologisk udgravning af en større grund syd for Ribe Domkirke. Grunden har siden en brand i år 2000 henligget som ruin bag et i lokalpressen ofte omtalt rødmalet plankeværk. Ejendomsselskabet Realea A/S – et datterselskab af Realdania fonden – har indgået aftale med Domkirkens menighedsråd om at erhverve grunden med henblik på et nybyggeri.

Den arkæologiske undersøgelse kommer til at omfatte ca 200 m2 og har til formål at afklare en række af de store spørgsmål, der knytter sig til især områdets tidlige historie. Undersøgelsen kommer til at omfatte dele af den høj- eller senmiddelalderlige processionsgang på Domkirkens sydside, som kaldtes for Lindegården, dele af Domkirkens kirkegård samt et areal mod syd, hvor der siden 1200-årene må antages at have ligget kannikeboliger. Kannikerne var Domkirkens præster. 

Udgravningen, der er den første større arkæologiske udgravning i domkirkens nærhed, indledtes d. 23. juni 2008 og forventes at strække sig frem til årsskiftet. Indtil videre er der fremkommet rester af en velbevaret kirkegårdsmur, som vides opført i 1738, samt endnu ikke fremgravede rester af den nedbrudte processionsgang. Med metaldetektor fandtes allerede på udgravningens andendag en velbevaret romansk lysestage fra o. år 1200. De fortsatte undersøgelser vil frembringe megen ny viden – særligt om domkirken og dens kirkegård i den tidlige middelalder.

Opmåling af kirkegårdsmuren fra 1738. Muren er opbygget af genanvendte munkesten fra den nedrevne processionsgang

Opmåling af kirkegårdsmuren fra 1738. Muren er opbygget af genanvendte munkesten fra den nedrevne processionsgang