Mønt fra Svend Estridsens tid (år 1047-ca.1074)

29. august 2011

Sydvestjyske Museers dygtige amatørarkæolog, Flemming Gadgaard, fandt i fredags en fin mønt i et af de ældste kulturlag, som indtil nu er afdækket i udgravningen.

Den velbevarede mønt blev fundet med metaldetektor og er fremstillet af godt sølv. Den måler 17 mm i diameter og på forsiden ses to let bagudlænede fugle, som flankerer to korsprydede stave. På bagsiden af mønten er der et ligearmet kors med cirkler i korsvinklerne. På begge sider ses skriftlignende tegn.

Mønten er slået i Viborg og er blot den anden Svend Estridsen mønt, der kendes fra Ribe by. Også den første blev fundet ved udgravningen ved Ribe Domkirke og var for øvrigt også slået i Viborg.

Disse enkeltfundne mønter er en vigtig kilde til møntbrugen i samfundet, da de blev tabt på steder, hvor mønter var i brug og blev udvekslet. På den måde fortæller de mere direkte om den dagligdags brug af penge end tidens mange skattefund.

 

 

 

 

 

 

 

Den ukonserverede mønt. ASR13x872. Foto: Flemming Gadgaard.

 

 

 

 

 

Svend Estridsen, Hauberg 64, Viborg. Efter Hauberg.

De ældste grave

8. august 2011

Tidligkristne begravelser ved Ribe Domkirke

Udgravningen ved Ribe Domkirke har i de seneste uger været omtalt i dagspressen. Særligt fundet af de tidligkristne grave har påkaldt sig interesse. Hvis man ønsker at studere gravene nærmere og sætte sig ind i dateringsproblematikken kan man læse mere ved at følge det ovenstående link. Artiklen er trykt i tidsskriftet “Arkæologi i Slesvig” vol. 13. 2010.

Begravelse G1135 udgravet i 2009. En 165 cm høj mand på ca. 40 år. Skelettet er kulstof-14-dateret til 800-årene.

Nyhedsbrev juli 2011

14. juli 2011

Nyhedsbrev juli 2011

Seneste nyt om runestenen

17. maj 2011

Nationalmuseets runolog, Lisbeth Imer, har nu foretaget en foreløbig undersøgelse af runestenen. Om tydningen af indskriften og stenens udsmykning kan du læse mere på Nationalmuseets blog, Runer og Mønter.

Se http://runer-moenter.natmus.dk/runesten-i-ribe/

Vi arbejder med at foretage en præcis registrering af stenens udsmykning og vender tilbage med billeder af stenen og nyt om dateringen.

En runesten ved Ribe Domkirke?

26. april 2011

Kun få uger inde i udgravningen afgav kulturlagene det første gode fund. En RUNESTEN! Det er den første fra Ribe, og selv om den ikke er hel, er der alligevel tale om en lille sensation.

På stenen ses et slynget skriftbånd med runer, som – ganske usædvanligt – er omgivet af båndslyng, som næsten ser ud til at have været fladeudfyldende. Der er altså tale om en stærkt udsmykket sten, som vi indtil videre daterer til o. år 1000.

Stenen lå i et fundament til Giørtz’ tekstilfabrik fra 1850, og man må nok forestille sig, at den har været genanvendt op til flere gange fra middelalderen og fremefter. På den ene side ses tre kløvehuller, og også på to andre sider er der brud.

Indtil videre anses stenen for at være et gravminde, sat over en betydningsfuld mand eller kvinde, som i vikingetiden blev begravet ved Ribe Domkirke. Måske finder vi ejermandens grav senere i udgravningen?

Vi vender tilbage med mere om stenen, når runerne er tydet.

Morten Søvsø
Museumsinspektør

Runestenen i udgravningen

Nu går vi i gang igen

28. februar 2011

Nyhedsbrev 28. februar 2011

Nyt fra den arkæologiske udgravning på Lindegården

– brandtomten syd for Ribe Domkirke

Når frosten er gået af jorden rykker arkæologerne igen ind på grunden syd for Ribe Domkirke. Men først skal der etableres en spunsvæg ud mod Sønderportsgade – et projekt udviklet i samarbejde med rådgivervirksomheden Orbicon. Samme firma har stået for en undersøgelse af jordbundsforholdene i forhold til de omkringliggende bygninger med henblik på at sikre, at der ikke vil kunne ske skader på husene under udgravningen.

Når spunsvæggen er på plads indleder vi den egentlige udgravning ved først af fjerne de store mængder sand, som det gamle udgravningsfelt er fyldt op med. I den nordlige del af feltet op mod Domkirken vil vi i løbet af kort tid nå ned til begravelserne på den gamle kirkegård, som gik ud af funktion i 1805. Vi vil komme til at udgrave mange skeletter.

I takt med at vejret forhåbentlig mildnes vil vi skrue op for aktiviteterne, og vi glæder os til at berette om de mange spændende fund og historier, som det næste års undersøgelser vil kaste af sig.

Den første udgravning gav mere end 34.000 fund samt i alt 145 mere eller mindre intakte begravelser. Om nogle af begravelserne kan du læse nærmere i Sydvestjyske Museers årsskrift By, marsk og geest 22 fra 2010.

Snart vil man kunne gense dette syn på grunden syd for Ribe Domkirke

VELUX FONDEN støtter fortsatte udgravninger

10. oktober 2010

Fra udgravningen i 2008

Hent pressemeddelsen her:

Pressemeddelelse om Velux Fondens donation

Rapport om udgravningen

30. december 2009

Via linket herunder kan du hente en pdf-fil, hvor du kan læse mere om udgravningens hovedresultater.

Udgravningen på Lindegården

De ældste grave

18. december 2009

Plan visende de ældste begravelser, de to kirkegårdsgrøfter (mørk grå) samt det yngre teglstenshus.

 

I mere end 4 meters dybde, nedgravet fra toppen af den oprindelige overflade registreredes i alt 18 jordfæstegrave, hvoraf 12 lå med så store dele indenfor udgravningsfeltet, at de blev udgravet. Der var tale om øst-vest-orienterede kistebegravelser, hvor afdøde lå på ryggen med armene ned langs siden. Gravpladsen forsegledes af kulturlag omkring år 1050, og samtlige begravelser må altså være foretaget før dette tidspunkt. Det beskyttende tykke kulturlag har forskånet gravene fra senere forstyrrelser, og de giver således et sjældent uforstyrret billede af den kristne gravskik i tiden før omkring 1050.

 Kisteformerne var meget varierede. De fleste lå i rektangulære sammensømmede plankekister, men blandt kistetyperne kan også nævnes stævnen af en stammebåd, en stammekiste, et trug, samt helt ekstraordinært også en vognfading – en vognkasse – anvendt som kiste i en grav. Vognfading-graven var blevet tømt ret kort tid efter gravlæggelsen, måske for at overflytte den gravlagte til en anden kirkegård. Kun i ét tilfælde fandtes gravgods – en perlekæde om halsen på et 6-7-årigt barn.

Et 6-7-årigt barn gravlagt med en perlekæde. Yngre vikingetid.

 

Af den klinkbyggede vognfading var kun aftrykket af træet og de mange beslag og nagler bevaret.

 

 

Sidenhen er foretaget seks 14C-dateringer på intakte skeletter og én på en løsfunden lårbensknogle. 14C-målinger placerer tre af begravelserne i første halvdel af 1000-årene, én i 900-årene, og – overraskende – to i 800-årene. Dateringsmetoden er omdiskuteret og skal benyttes med forsigtighed, men i dette tilfælde står en række supplerende,arkæologiske iagttagelser også til rådighed. Først og fremmest var det tydeligt, at flere af gravene skar hinanden, og stratigrafien angav således en relativ aldersrækkefølge. De overlejrende grave må også betyde, at den ældre grav ikke længere har haft en synlig, ovenjordisk markering. Et andet forhold var, at skeletternes bevaringstilstand var meget svingende, hvilket også kunne tyde på en forskellig alder. Diskussionen er kompliceret, men sammenfattende kan siges, at 14C-dateringerne, de arkæologiske iagttagelser omkring stratigrafi og skeletternes bevaringsgrad alle resulterer i samme alderssortering, og således understøtter hinanden. Det kunne med andre ord se ud til, at der ved Ribe domkirke foretages kristne begravelser i 800-årene. Det tyder på, at der er hold i beretningen om missionæren Ansgars kirkebyggeri i Ribe i 850’erne.

Et forholdsvis dårligt bevaret skelet af voksen mand. 14C-dateret til 780-893 e. kr (1δ).

 Udgravningen har derfor med en vis sandsynlighed lokaliseret Danmarks første kristne kirkegård; et arkæologisk resultat, hvis betydning næppe kan overvurderes.

 Danmark var i 800-årene et hedensk rige, og antallet af kristne var endnu beskedent. Det har nok været stormandsfamilier med stærke bånd til de kristne områder, som først er gået over til den nye tro, og gravpladsen ved Ribe domkirke må have haft et eksklusivt præg. I perioder må den have betjent det meste af Jylland.

 Kirkegården var omgivet af en kraftig grøft i flere faser. I fylden til den yngste fandtes bl.a. en mønt slået i London under Knud den Store i tidsrummet 1029-35.

Et velbevaret skelet af et stort barn. 14C-dateret til 1027-1152 e. Kr. (1δ).

Fundgalleri

8. september 2009